Beskrivelse
I år går jeg altså all in på jul og har forberedt mig i god tid 🙂
Derfor kan I i år også købe disse mega fine julehjerter i keramik, som jeg selv har trykt i hånden. De findes i 8 forskellige farvekombinationer, så de rigtig kan lyse jeres juletræer op, eller hvor I nu vil hænge dem.
Jeg har været inspireret af de seneste mange års juletræspynt, som har haft alverdens farver, former og udtryk. Man kan tillade sig hvad som helst på et juletræ i dag, så derfor har Deutsch ist sexy nu også fundet vej til juletræet i form af disse fede julehjerter i keramik 🙂
Kan købes enkeltvis, og I må blande farverne lige så tosset I vil eller blot vælge den samme farve. Slip kreativiteten løs 🙂
Sådan bestiller du:
Læg det antal julehjerter i kurven, som du ønsker. Når du kommer ud til betaling, så skriver du i “Bemærkninger til ordren”, hvilke farvekombinationer du ønsker:
Grønt julehjerte med lysegrøn skrift
Grønt julehjerte med rød skrift
Rødt julehjerte med grøn skrift
Rødt julehjerte med lyserød skrift
Turkis julehjerte med lilla skrift
Lilla julehjerte med rød skrift
Karrygult julehjerte med grøn skrift
Blåt julehjerte med rød skrift
Mål: 8 cm høj, 8,3 cm bred
Der medfølger en lille guldsnor, så du kan hænge hjerterne op.









