Deutsch ist sexy-julekalender

99,00 kr.

Tag på tour de Tyskland sammen med mig i december, hvor vi hver dag samler en lille snas af Tysklandspuslespillet og lander et nyt sted i Tyskland, som vi udforsker sammen 🙂 I får ALLE mine Geheimtipps!

Julekalenderen indeholder INGEN sponsorater og er 100 % mine anbefalinger og viden om vores skønne naboland!

TILMELDING SENEST DEN 7. NOVEMBER!!!

På lager

Kategori:

Beskrivelse

Tag på tour de Tyskland sammen med mig i december, hvor vi hver dag samler en lille snas af Tysklandspuslespillet og lander et nyt sted i Tyskland, som vi udforsker sammen. Den 24. december har vi været alle Bundesländer rundt og er fulde af inspiration og kærlighed til vores fantastiske naboland.

Det her er julekalenderen, der vil få danskerne til at valfarte til Tyskland og mæske sig i tyske gloser og tysk kultur helt frivilligt 🙂

 

Hvordan gør du?

Du modtager Tysklandspuslespillet i den fine julepose med posten, og så starter du hver decemberdag med at samle dagens brikker og lytte til den lille korte video, du får af mig på mail hver dag. Videoen består hver dag af tre dele:

 

Rejsehjørnet, hvor du får nogle vidunderlige insidertips om dagens destination på puslespillet, så du kan blive inspireret til at besøge Tyskland. Altså vi snakker ægte ”Geheimtipps” – alle de skjulte perler! Men også nogle (måske) kendte steder, bare præsenteret i nye klæder 🙂

Sproghjørnet, hvor jeg hver dag præsenterer jer for en sproglig finurlighed på tysk, som både vil få jer til at smile, måske ligefrem grine, eller forundres. Uanset hvad vil det få jer til at forelske jer mere og mere i det tyske sprog for hver dag, der går.

Kulturhjørnet, hvor jeg vil fodre jer med de hotteste tips inden for tysk musik, podcasts, tv-serier, bøger, mad, drikke osv. Tyskland er et kæmpe kulturland, og jeg vil helt eksklusivt dele mine allerbedste hemmeligheder og tips om tysk kultur.

 

Det bliver en december fuld af Tysklandskærlighed, så I den 24. december sidder tilbage og har lært vanvittigt meget om både landet, sproget og kulturen og sikkert ikke kan vente med at komme af sted på ferie, lære sproget (bedre) eller komme i gang med jeres næste tyske podcast, bog, musik osv.

 

BONUS: Hver mandag i december laver jeg en konkurrence, hvor jeg trækker lod blandt alle deltagerne. Der er virkelig nogle hotte Deutsch ist sexy-præmier på spil – men kun til jer, der deltager i julekalenderen (se billederne).

 

Sååå skal du være med? TILMELDING SENEST DEN 7. NOVEMBER!

Men vent ikke for længe, for jeg har kun sat et begrænset antal pladser til salg, da jeg gerne vil kunne servicere jer på allerbedste vis (og ikke kan nå at trykke flere puslespil og juleposer).

 

Deutsch ist sexy-julekalenderen er både til dig, der allerede elsker Tyskland, men også til dig, der er nysgerrig på Tyskland og gerne vil inspireres, så du aldrig mere siger ”jamen jeg ved ikke, hvor jeg skal tage hen i Tyskland” eller ”jeg kan altså ikke så godt lide tysk”.

 

Pris?

 

Kun 99 kr. (+fragt), som langt fra dækker mine udgifter, så I skal se julekalenderen som en tysk inspirationsgave fra mig til jer! 

 

Er du tysklærer? Så har du hermed min tilladelse til at se julekalenderen sammen med dine tyskelever hver dag i december måned. Byg puslepillet sammen og se mine videoer sammen med eleverne i starten af hver lektion og bliv badet i tyskkærlighed <3 Alle andre skal selvfølgelig købe julekalenderen pr. person!

 

PS: Hvis du har bestilt julesweater og venter på levering, men også gerne vil være med i julekalenderen, så overfører du bare 99 kr. til MobilePay: 292954

HUSK at skrive dit navn, og så sender jeg det hele samlet, så du ikke skal betale fragt to gange!