Deutsch ist sexy-julepynt

Prisinterval: 129,00 kr. til 459,00 kr.

Deutsch ist sexy-julepynten er til alle jer, der gerne vil have noget unikt, håndlavet tysk julepynt i acryl og vinyl, som jeg skærer og laver selv i mit lille tyskværksted.

11 varianter i de lækreste julefarvekombinationer. Sælges samlet i forskellige pakker med snor i sølvglimmer til.

NB: Sendes først fra starten af november.

LYT TIL O TANNENTRAUM / O JULETRÆSDRØM 

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Igen i år har jeg designet noget dejligt tysk julepynt til jer, som i år kræver en meget rolig hånd og ekstra meget koncentration. Julepynten er flade juleklokker i acryl, som jeg beklæder med vinyl på begge sider, som jeg selv har designet og skåret. Og den rolige hånd nævner jeg, fordi det er nogle MEGET små dele, der skal overføres med hånden – men det er SÅ sjovt at lave 🙂 Dog betyder det også, at jeg ikke kan lave nogen storproduktion, så det er om at være hurtig, da jeg ikke kan sætte mere end 20 stk. af hver variant til salg.

 

De er blevet SÅ fine, og jeg glæder mig virkelig meget til at skære og lave dem til jer <3 Mine juledesigns i år er inspireret af min nye tyske julesang, O Tannentraum, som jeg pludselig skrev en aften efter en lang putning 🙂 Og den sang er så blevet min røde tråd i alle årets juleprodukter. Læs mere om den historie nederst på denne side, hvor I også kan høre julesangen.

 

Jeg har valgt at lave i alt 11 varianter, som kan købes samlet i forskellige pakker:

 

3-pak Frohe Weihnachten-julepynt indeholder de tre farvevarianter, som ses på billedet:

Brun bund med rød skrift/snefnug

Sølvbund med rød skrift/snefnug

Guldbund med rød skrift/snefnug

Pris: 129 kr.

 

3-pak O Tannenbaum-julepynt indeholder de tre farvevarianter, som ses på billedet:

Brun bund med grøn skrift/juletræ

Sølvbund med grøn skrift/juletræ

Guldbund med grøn skrift/juletræ

Pris 129 kr. 

 

5-pak Deutsch ist sexy-julepynt indeholder de tre farvevarianter, som ses på billedet:

Brun bund med guldskrift

Brun bund med lyserød skrift

Guldbund med brun skrift

Guldbund med lyserød skrift

Sølvbund med lyserød skrift

Pris 219 kr. 

 

I kan også vælge at købe Megapakken, hvor I får alle ovennævnte 11 varianter og sparer en mønt eller to.

Pris 459 kr. 

 

Størrelse: diameter 7,6 cm

Materiale: Acryl og vinyl

NB: Der medfølger snor i sølvglimmer

 

En ny tysk julesang

Midt i min kreative proces med at finde på årets juleprodukter skrev jeg pludselig en tysk julesang. Melodi og tekst til “O Tannentraum” kom til mig en aften efter en lang putning 🙂 Og nu udgør O Tannentraum simpelthen den røde tråd i alle mine juleprodukter i år. Jeg gav mig selv det benspænd, at jeg kun måtte have ét rim pr. vers, fordi et benspænd nogle gange kan gøre en kreativ proces mere stringent og stram, så den ikke løber i alle mulige retninger. Det var mega svært, men det gjorde mig endnu mere skarp på, hvad jeg faktisk vil sige med sangen.

O Tannentraum er en klassisk julesang, der hylder Tysklands tradition for klassisk musik. En hyldest til juletræet som det bestandige og lysende håb, der står der hver jul – igen og igen førend vi når at blinke. En julesang, som også sætter fokus på den smerte, mange mennesker oplever i julen, hvor juletræet netop kan være den lysende søjle, der får smerten til at blive mindre <3

Første vers i “O Tannentraum” står på julesweateren og er min røde tråd i alt, hvad jeg har lavet af juleprodukter i år.

Tekst og musik: Mig, Stinna Krebs

 

Lyt til vores lille indspilning HER på vores gamle stueklaver, billigt udstyr og helt nøgne stemmer, fordi vi ikke har haft råd til at indspille den i et studie <3 Men på en eller anden måde passer den gamle lyd godt til sådan en klassiskinspireret tysk julesang.

PS: Jeg har også oversat sangen til dansk, O Juletræsdrøm, og fået min mand til at synge den <3 Den kommer til slut i ovenstående indspilning. Jeg kunne ikke lade være med at oversætte den – det er en arbejdsskade 😀

 

Yderligere information

Størrelser

3-pak Frohe Weihnachten-julepynt, 3-pak O Tannenbaum-julepynt, 5-pak Deutsch ist sexy-julepynt, Megapakken