indsamling

Støt mit arbejde med tysk

kr.
Giv donation wdgk loader image

 

Mit mål for 2024 er at udgive min længe ventede børnebog og tyskunivers på tysk og på dansk om Lola Leseratte og hendes fire venner Freddy Frechdachs, Nele Naschkatze, Orla Ohrwurm og Peter Partylöwe. 

 

Gennemtestet projekt

I hele 2023 testede jeg og mit lille team projektets sange og indhold af på både børn, voksne og ikke mindst en masse tysklærere for at finde ud af, om vi havde fat i noget, der kunne bruges. Se vores forskellige optrædener til SPROGENSE og til tysklærerdag i Tysklærerforeningen for Grundskolen HER og HER og HER. 

Vores optrædener har i den grad bekræftet os i, at der er brug for Lola Leserattes historie derude. Feedbacken har været enormt rørende og overvældende, så nu må vi bare have det her projekt ud i verden. Vi har virkelig mærket sulten efter nytænkning og kreativitet i tyskfaget, og alt det indeholder Lola Leseratte-universet. 

Lad 2024 blive året, hvor vi ikke længere må skuffe vores publikum med, at man endnu ikke kan høre vores sange nogen steder eller læse historien om Lola og vennerne!

Tyskuniverset har ud over sit hovedfokus på tyskindlæring også en masse andre punkter på dagsordenen som fx bevægelsesglæde, fordybelse, musikglæde og mentalt helbred – det bliver noget så avantgardistisk som et næsten 100 % analogt univers, for det har børnenes hjerner brug for!

Og så kan det bredes ud til også at give mening i mange andre fag og i livet generelt. 

Jeg kan af gode grunde ikke sige så meget om historien endnu, da jeg jo ikke kan afsløre mine guldkorn. MEN glæd jer til en smuk historie om 5 vidt forskellige venner, der har hver deres personligheder og udfordringer. Der sker bare det, at når de spiller sammen i deres band, så er musikken som et helende bad for dem, og de glemmer deres tankekaruseller. “In Musik, da steckt ein Heilbad”, som Lola synger.

Vi har også de vildeste planer med det analoge undervisningsmateriale, der skal laves til, så bare glæd jer, glæd jer, glæd jer! For vi kan ikke afsløre vores idéer endnu, da de skal holdes tæt ind til kroppen indtil udgivelse.

Holdet er sat med musikere, illustrator og mig ved roret, så vi er 100 % klar!

 

Hvorfor laver jeg min egen indsamling?

Det kommer til at koste ca. 150.000 kr. at nå i mål med Lola Leseratte-universet, og så mange penge har jeg ikke. Derfor har jeg undersøgt alverdens muligheder hos fonde. MEN jeg ryger hver gang ned i det hul, at jeg godt kan få støtte, men jeg må ikke tjene noget på mit færdige produkt. Det må ikke være kommercielt, og så giver det jo ikke mening, da Lola Leseratte jo skal være en del af mit levebrød. 

Jeg har så også undersøgt mulighederne for at søge økonomisk støtte hos erhvervshusene, for der må det godt være et kommercielt formål – ergo jeg må godt tjene på mit færdige produkt. MEN der ryger jeg så ned i det hul, at der skal være minimum 2 ansatte i firmaet for at få støtte, og jeg er jo kun en enkeltmandsvirksomhed. 

Ergo sum: jeg må konstatere, at det er meget meget svært at søge økonomisk støtte som enkeltmandsvirksomhed i Danmark!

Og det er virkelig ærgerligt, for der går så meget kreativitet tabt fra os små iværksættere, når vi ikke kan få økonomisk støtte!

Og det er derfor, at jeg nu spørger mit stærke og altid støttende dansk-tyske netværk om hjælp via min helt egen indsamling. 

 

Hvordan samler jeg ind?

Jeg tager nu sagen i egen hånd og laver min helt egen crowdfunding, som det også hedder! Simpelthen, for det handler om at finde løsninger og handle sig ud af udfordringer, når man støder ind i dem. Lola Leseratte SKAL ud i verden, for kunderne venter allerede på hende <3 

Jeg har fået godkendt min indsamling af Civilstyrelsen og Indsamlingsnævnet, så der er styr på alt det juridiske. Det betyder, at jeg bliver overvåget og skal aflægge regnskab for de midler, jeg indsamler.

Indsamlingen er derfor helt transparent, og regnskabet skal offentliggøres til sidst, så I kan se, hvad pengene er gået til. 

Men i korte træk er det aflønning af musikere, illustrator, leje af musikstudie, tryk m.m. Skulle jeg være så heldig at samle mere ind end de 150.000 kr., så bruger jeg pengene på musikere, så vi kan komme ud på skolerne og give gratis koncerter, sprede tyskglæde, musikglæde og meget mere til en masse børn og unge <3

Hvis jeg samler mindre ind end de 150.000 kr., så når jeg så langt, jeg kan med udgifterne, og så bliver processen bare længere, fordi midlerne skal findes undervejs. Men vi kommer i mål – spørgsmålet er bare hvor hurtigt!

 

Hvordan kan I donere? 

I kan donere et valgfrit beløb til min indsamling på to forskellige måder:

1) Ved at trykke  “Giv donation” her øverst på siden. I vælger selv beløbet.

2) Ved at overføre valgfrit beløb via MobilePay: 292954 (husk at skrive Lola).

– Jeg kan også lave en manuel faktura, hvis man fx ønsker at overføre et større beløb, men man kan sagtens overføre større beløb via de to andre løsninger også <3

 

Hvad får I ud af at donere?

Ud over verdens største taknemmelighed for at tro på mit projekt og mine evner, så inviterer jeg alle, der donerer, med i processen. 

Det betyder, at I helt eksklusivt får lov til at komme med bag kulissen og være med i processen fra start til slut!

I får lov til at være med i alt fra skriveprocessen til vores indspilningsdage i et studie, messer osv. Jeg kommer til at dokumentere så meget, det giver mening på en så spændende måde, at I kommer til at binge watche min kanal hver dag 😉

Det bliver alt andet end kedeligt, og der er kun adgang til den eksklusive platform for jer, der donerer penge til projektet, så I også får mulighed for at følge med i, hvad I har investeret i. 

I tilmelder jer den eksklusive platform lige HER.

Jeg har valgt IKKE at give jer fx en gave, hvis I donerer X beløb, for så skal jeg betale moms af donationerne. Og jeg skal i forvejen betale skat af donationerne, så for at alle pengene ikke skal gå til skat og moms, har jeg valgt kun at modtage penge uden noget modsvar.

Jeg håber, at I forstår den beslutning og gerne vil donere til mit projekt uden modsvar <3

DOG skal det siges, at jeg laver en særlig støtteside forrest i bogen, hvor jeg vil fremhæve de navne, der har doneret et minimumsbeløb på 10.000 kr. Hvis man altså ønsker det!

 

Hvorfor giver det mening at donere penge til mit projekt?

I skal donere penge til realiseringen af Lola Leseratte-universet, fordi:

  • det er et køreklart projekt med et professionelt team 
  • det er gennemtestet og prøvet af på målgruppen, som har elsket alt, hvad vi har lavet indtil nu
  • der allerede er kunder til at købe det færdige produkt
  • der er hårdt brug for at skabe en masse fedt materiale til børn og unge i Danmark, der kan motivere og inspirere dem til at lære tysk fra en tidlig alder.

Hvis alle bidrager med bare lidt, så kan vi nå i mål og realisere projektet. Det her er et kæmpe hjerteprojekt for mig og dermed en kæmpe drøm, som bare VIL UD NU 🙂

Hvis du elsker tysk, iværksætteri, sprog generelt eller er én af de mange virksomheder, der skriger på tyskmedarbejdere, så støt mit projekt og lad mig vise magien ved Lola Leseratte-universet <3

 

Liebe Grüße

Stinna Krebs

Lola Leseratte-indsamling